PROJEKTER

Hexagon lysplade


Tanken med pladen var egentlig at den skulle være mere asymetrisk, og bruges som en ledningsskjuler. Planen ændrede sig, og den blev meget symetrisk.. På sigt bliver der tilføjet mere i begge sider, så den afsluttes mere "tilfældigt". Det er adresserbar WS2811 LED der er brugt. Det sorte foam, og den hvide plexiglasplade er købt i Jemogfix. 

Hjemmekontor (Coronakontoret)


Okay! Under første lock down byggede jeg et setup i stuen! Det blev faktisk sat op, live på streamen! Jeg prøvede tilmed at streame derfra, for at prøve et super-ultra wide gameplay, hvor preview og chat kørte i skærmen i bordet.

Setuppet består af et hæve/sænkebord, en Samsung 49" 144 Hz skærm, på en skærmholder designet til tunge skærme! En 29" ultrawide LG skærm bygget ned i bordet,(til mail, kalender og PDF dokumenter).

En holder til bærbaren, en IKEA QI lader samt en IKEA eneby højtaler

RGB Fodskammel


JA! Jeg bruger gerne en skammel når jeg sidder på kontoret :-D

Den erstattede en kedelig standard Ikea skammel. Skamlen er bygget i 12mm krydsfiner, med en 3mm plexiglasplade som er slebet mat. LED'en er adresserbar, og fra Biltema, da denne type også skulle prøves. Den er polstret i uld, og overraskende behagelig at sidde ved!

Dette projekt er relativ simpelt, og tilføjer en li'r faktor til gaming rummet, for en overkommelig pris.

MINI-DISPLAY OG STREAMDECK


5" Display og Elgato Streamdeck bygget ind i 'ørene' på Benq Zowie skærmen!
Softwaren til skærmen er Aida64.

Alternativt kan skærmen vise min stream-chat, discord eller spotify playliste.
Strømstikket til skærmen er lavet om, for at give plads, samt en 180 grader HDMI-adapter monteret. 
- Hullerne er skåret med en almindelig stiksav, slebet, og et gummi kantbånd er monteret, for pænere finish. 

'IGANGVÆRENDE' PROJEKT


Jeg er ved at bygge en PC ned i bordet her, men er stoppet lidt op, og overvejer at bygge pc'en ind i et 'federe' kabinet, og lade det ligge under glaspladen, og køle skabet bedre... Derved kan man stadig tage pc'en ud, og med til lan, og stadig fungere som inspiration til at have et fedt 'alternativt' setup? Ja/Nej?

- Alternativt skal pc'en bygges på en plade under glasset. Hvor strømforsyning og kablerne bliver gemt væk. 

KUFFERT-PC

Dette projekt er bygget som en erstatning til en "Gamer-bærbar". Da jeg mener at man får flere muskler for pengene i en stationær, end en bærbar + man har muligheden for at opgradere løbende.

Det er en let pc at have med rundt og den er hamrende godt kølet. 

Jeg kalder projektet for en succes :-)

Væghængt PC

Dette projekt var mest for at bevise, at det var muligt at bygge en PC, monteret på væggen, som ikke var i farre for at kortslutte af statisk elektricitet, som en PC monteret direkte på træ ville gøre.

Derfor sidder bundkortet på en metalplade, som afleder til strømforsyningen. Der mangler en smule finish, i form af ledningerne der skal skjules, og sider der skal monteres. Men projektets egentlige mål, lykkedes :-)

Smart Spejl

Grundkoden til spejlet er fra GitHub. Derefter er dele omskrevet, tilpasset og gjort dansk. Spejlet kører med fuld Windows 10. Selve grundbilledet på spejlet, er en server, computeren selv hoster og åbner når spejlet tændes. Dette viser dato og klokkeslæt, samt min Googlekalender i venstre top. Temperatur- og vindhastigheden i Varde, samt vejrudsigten og hvornår solen står op, og går ned, i højre hjørne. I bunden kører et RSS-feed til nyhederne fra DR.
Når spejlet kører kan man herefter via alm. browser afspille musik fra eks. Spotify eller lignende, igennem de indbyggede højtalere. Monitoren på spejlet, er et display taget fra en Sony fladskærm. Spejlet er en glasplade, med en-vejs spejlfilm monteret. Dette tillader lys at gå igennem. Rammen er bygget i træ, med servicelem og ventilation i toppen i begge sider.
Maks-temperaturen i spejlet er ca. 55 oC, med en luftfugtighed på omkring 10%. Varmen sikre at evt. fugt vil minimeres.

Solcelledrevet Power Bank

En Solcelledrevet powerbank, med et 45 Ah batteri. Dette er et af de projekter der er lavet, for at blive brugt. Dette projekt bliver brugt til Le Mans, hvert år i vores camp og forsyner 4 telefoner og 4 'mindre' powerbanks med strøm.

Det har et 30W solpanel der kan køre med 12/24V og 10 A. Jeg bruger 12V og 10 A til dette setup. Strømmen går gennem en charge controller, som sender strømmen til hhv. batteri og forbrug. Skulle solen mangle helt, er der lavet en ekstra indgang til charge controlleren, der kan sættes til almindelig 220V strøm.

Væg med indbygget TV og højtalere

En lille halvvæg i vores gamle stue, med et fjernsyn og højtalere i.
Højtalerne har høj- og mellemtone og en sub. Ledninger til PC/hdmi og 220V er trukket i væggen, og ud til stikdåserne.
Ladehylden har 2 x 2,4 A USB udgange :-).

Projektet blev til, da jeg fik foræret et defekt fjernsyn. Jeg skiftede de kondensatorer der var poppet, og vupti, så var der et funktionelt tv. For at bruge det til noget, byggede jeg en væg, hvor yderrammen af fjernsynet lå helt plan med væggen.

Rummene bag i væggen er til hhv. adgang til fjernsyn, og opbevaring af verdigenstande ;-)

Små, ikke elektroniske, projekter

1. Væg af gymnastikgulv (Gulv fra Ceres Arena i Aarhus) + Væg af jernplader

2. Guitar lampe, af min første (gamle) guitar

3. Lampe af gammel tørrehjelm 

4. Retro radioer med Bluetooth og/eller wifi (har lavet flere forskellige udgaver :-) )

5. Skab med køling til gaming og streaming computerne

1.

2.

3.

4.

5.

Forslag til mit næste projekt? :)

 
 
 
 
twitch-logo-4931D91F85-seeklogo.com